Nogle gange sker der noget, der vender alting på hovedet.
Et dødsfald, et brud, en ulykke, en diagnose eller en pludselig forandring kan rive tæppet væk under dig.
I sådanne øjeblikke reagerer både krop og sind – og det kan føles, som om du mister fodfæstet.
Jeg møder mange mennesker i mit arbejde, der står midt i en akut krise.
Derfor vil jeg her dele nogle råd til, hvad du kan gøre for at passe på dig selv, når alt føles uoverskueligt.
Hvad er en akut krise?
En akut krise er en naturlig reaktion på en overvældende hændelse.
Du kan opleve chok, forvirring, fysisk uro, gråd, vrede eller følelsesmæssig lammelse.
Det betyder ikke, at du “går i stykker” – det betyder, at du er menneske, og at kroppen forsøger at forstå det, der er sket.
Når noget uventet og smertefuldt sker, forsøger nervesystemet at beskytte dig.
Derfor kan du føle dig rastløs, kold, svimmel, desorienteret – eller helt tom. Alle disse reaktioner er normale.
Første skridt – det vigtigste lige nu
I de første timer og dage handler det ikke om at løse noget.
Det handler om at skabe så meget ro og stabilitet som muligt.
Træk vejret. Læg mærke til din vejrtrækning. Forsøg langsomt at ånde helt ud, så kroppen mærker, at faren er ovre. Du behøver ikke tænke stort – bare én vejrtrækning ad gangen.
Find et roligt sted. Hvis du kan, så sæt dig et sted, hvor du føler dig tryg – måske hjemme, hos en ven eller et familiemedlem. Kroppen reagerer på tryghed, og roen i omgivelserne hjælper dig med at falde lidt til ro.
Giv kroppen tid. En krise er et chok for nervesystemet. Lad kroppen gøre, hvad den skal – ryst, græd, gå en tur, hvil dig. Det er kroppens måde at bearbejde på.
Hvad du selv kan gøre i timerne og dagene efter
Søg støtte. Tal med nogen, du har tillid til. Du behøver ikke tale “fornuftigt” – bare det at blive lyttet til kan hjælpe dig med at finde fodfæstet igen.
Gør det konkrete og enkle. Spis lidt. Drik vand. Sørg for at få søvn, selvom det er svært. De små ting hjælper kroppen med at finde rytme og stabilitet igen.
Undgå store beslutninger. Vent med at tage store valg, hvis du kan. Når du er i krise, tænker du ud fra overlevelse – ikke overblik. Det er helt normalt.
Når kroppen reagerer stærkt
Mange bliver bange for deres egne kropslige reaktioner i en krise.
Men de er som oftest en del af kroppens forsøg på at beskytte dig.
Du kan hjælpe dig selv ved at trække vejret roligt, gerne med en hånd på brystet. Bevæg dig langsomt – gå en tur, stræk kroppen. Mærk fødderne mod gulvet. Lyt til rolig musik eller naturlyde.
Alt, der bringer dig lidt mere til stede i kroppen, hjælper.
Hvornår du bør søge professionel hjælp
Hvis du efter nogle uger stadig oplever søvnløshed, mareridt, stærk angst, vrede, håbløshed eller svært ved at fungere i hverdagen, kan det være tegn på, at du har brug for støtte til at bearbejde det, der er sket.
At række ud efter hjælp er ikke et svaghedstegn – det er et tegn på styrke.
Samtaler kan hjælpe dig med at forstå, hvad du går igennem, og finde ro i det, der føles uoverskueligt.
Du behøver ikke klare det alene
En krise føles ofte som at stå alene i mørket.
Men du er ikke alene – og du behøver ikke bære det selv.
Jeg tilbyder samtaler på Bornholm for mennesker, der står i akutte eller svære livssituationer. Sammen finder vi roen og retningen, skridt for skridt. Læs mere om krise og stresshåndtering eller kontakt mig for at høre mere.
Ofte stillede spørgsmål
Er det normalt at føle sig helt tom eller følelsesløs?
Ja. Kroppen lukker nogle gange midlertidigt ned for at beskytte dig mod overvældelse.
Hvor lang tid varer en krise?
Det varierer. De fleste mærker gradvist mere ro efter nogle uger, men alle reagerer forskelligt.
Hvad hvis jeg ikke kan tale med nogen lige nu?
Du kan starte med at skrive tanker ned, gå en tur eller ringe til en krisetelefon. Det vigtigste er ikke at isolere dig.
Kan jeg selv gøre noget for at få det bedre?
Ja – rolige bevægelser, kontakt til andre, mad, søvn og vejrtrækning er små, men vigtige skridt.


